OBS OBS : fra d.1.4, er det, i en periode IKKE muligt, at booke online tider 

 

Vi holder lukket d. 9 og 10 Maj 

Ved akut behov lægehjælp ml. kl. 8-16 kontaktes Lægerne i Grejs tlf.: 75 85 30 70

Aften og weekend kontaktes Lægevagten tlf.: 70 11 07 07

 

 

 

Uønsket graviditet

 

Tal med nogen om dine følelser 
Forud for beslutningen om abort kan der ligge mange overvejelser for og imod. Ofte vil der være en konflikt mellem følelserne og fornuften. Mange føler sig meget alene i forbindelse med disse overvejelser, uanset om de har en partner eller ej. Overvejer du abort, kan det hjælpe dig, hvis du taler med nogen om dine tanker og følelser. Tal med din partner, dine venner, din familie eller din læge. 

Støttesamtaler
For at sikre at den sikre at gravide kvinder, som er i tvivl om, hvorvidt de ønsker at gennemføre graviditet eller vælge provokeret abort, får mulighed for at drøfte personlige og følelsesmæssige forhold er det vigtigt at vi at lægerne tilbyder de en støttesamtale.

Årsager til at du overvejer abort 
Der kan være flere årsager til, at du overvejer at afbryde graviditeten. Måske har du allerede de børn, du ønsker eller kan overkomme. Måske kan du ikke overskue at få et barn på nuværende tidspunkt. Eller måske ønsker du slet ikke at få børn. Du kan også være bekymret for, hvad dine omgivelser vil sige, uanset om du vælger abort eller ønsker at beholde barnet. Skriv de tanker ned, du gør dig med hensyn til hvert punkt. Det kan give en vis afklaring. Du kan evt. tage det skrevne med, hvis du tager imod tilbudet om en støttesamtale os din læge.

Graviditetstegn og din beslutning 
For nogle kvinder kan kroppens ændringer og de begyndende graviditetstegn være med til at gøre beslutningen om abort ekstra svær. Selvom kroppen har indstillet sig på at være gravid, behøver det ikke være en forkert beslutning at vælge abort. For at du kan træffe den beslutning, der er rigtig for dig, må du tage hensyn til både dine følelser og din fornuft og nøje overveje din konkrete situation. Det er meget almindeligt, at man er i tvivl og fortsætter sine overvejelser for og imod helt til sidste øjeblik, før beslutningen skal tages. 

Hvis du er alene om beslutningen 
Nogle kvinder er overladt til selv at skulle træffe beslutningen. I en sådan situation kan det hjælpe at dele bekymringerne og overvejelserne med en god veninde eller et familiemedlem. Hvis du ikke er i et fast forhold med barnefaderen, kan det være svært at fortælle ham, både at du er gravid, og at du overvejer abort. Derfor vil tanker om, hvorvidt du skal involvere ham i din graviditet, ofte fylde meget i dine overvejelser. 

Hvis du er i parforhold 
Lever du i fast parforhold, kan det alligevel være vanskeligt at tale om abort, hvis I har forskellige ønsker til det at få et barn eller en abort. Selvom I har forskellige følelser og måske også ønsker for fremtiden, kan det støtte jer at tale sammen om valget, og måske kan I bruge situationen til at lære hinanden bedre at kende. Hvis du ikke kan tale med din partner eller føler dig presset af ham, kan det være en god idé at tale med et andet menneske. Uanset hvad du og din partner vælger, skal du selv kunne leve med følgerne af det valg, I træffer. Derfor er det vigtigt at tænke beslutningen grundigt igennem, og vælge det, der er rigtigt for dig. 

Hvis du allerede har et barn 
Hvis du for kort tid siden er blevet mor, kan det være ekstra hårdt at vælge mellem barn eller abort. Selvom du er afklaret med, at du ikke kan klare et barn til nu, er det normalt, at du føler det svært at træffe den endelige beslutning om abort på grund af de følelser, du har som nybagt mor.