OBS OBS : fra d.1.4, er det, i en periode IKKE muligt, at booke online tider 

 

Vi holder lukket d. 9 og 10 Maj 

Ved akut behov lægehjælp ml. kl. 8-16 kontaktes Lægerne i Grejs tlf.: 75 85 30 70

Aften og weekend kontaktes Lægevagten tlf.: 70 11 07 07

 

 

 

Astma hos børn

Hvad er Astma?

Astma er en betændelsestilstand af de små luftveje = bronkier. 
Astmapatienter lider derfor af 

  • anfaldsvis hoste 
  • vejrtrækningsbesvær 
  • hvæsende eller pibende vejrtrækning

Mange børn og voksne har kun symptomer i korte perioder eller ved anstrengelse, andre har næsten daglig symptomer. 
Astma kan principielt starte i alle aldre, men mange børn vokser sig fra det.
 

II. Hvorfor får man Astma?

Selv om man ved at arvelige faktorer spiller en rolle i optræden af Astma, er det stadigvæk uklart, hvorfor den enkelte får Astma. 
Forskellige faktorer kan udløse en astmaanfald:
-forkølelser
-fugtig, kølig vejr
-irritative stoffer: Tobaksrøg, støv, stegeos
-allergier: Støvmider, skimmelsvamp, pelsdyr,pollen

Den udløsende faktor provokerer sammentrækning af de små luftveje, slimdannelse samt betændelse. 
Tænk på Astma når dit barn har gentagne gange haft episoder med følgende symptomer:
-hoste med slim, især om natten
-hoste ved anstrengelse
-hvæsende, pibende eller rallende vejrtrækning."Vejrtrækningen kan høres"
-hiven efter vejr
-strammen for brystet

Symptomerne kan være kortere- eller længervarende og opstår især i vinterhalvåret, tit forudgået af en forkølelse.
 

III. Hvordan bliver mit barn undersøgt i Lægehuset?

Ved den første konsultation vil vi gerne snakke med dig/jer og barnet om symptomernes hyppighed og varighed. 
Det kunne derfor være en god ide at skrive ned, hvornår, hvor tit og i hvilke situationer dit/jeres barn har symptomer inden besøget hos lægen.
Lægen vil desuden spørge om der er andre familiemedlemmer som lider af Astma og/eller allergier og om der bestemte faktorer, som udløser symptomerne. Han vil foretage en grundig fysisk undersøgelse og "lytte" på lungerne.
Diagnosen "Astma" bliver næppe stillet ved første besøg og afhænger meget af forløbet. 
Der er ingen blodprøver eller røntgenundersøgelser som kan be- eller afkrafte diagnosen.
Hos de større børn over 5 år gennemføres der muligvis en såkaldt Peak flow måling, som er en enkelt og fuldstændig ufarlig undersøgelse af lungernes funktion.
 

IV. Hvordan behandles Astma og hvordan kan jeg undgå en forværring?

Behandlingen af Astma afhænger af hyppighed og intensitet af symptomerne og kan deles op i "ikke-medicinsk" og "medicinsk" behandling.
Den ikke-medicinske behandling består i at undgå alle faktorer som kan provokere astmaanfald.
På forkølelser og vejret har man selvfølgelig ingen indflydelse, men prøv at undgå
-rygning i hjemmet
-fugt i hjemmet:Udluft min 15 min dgl.
-støvmider i soveveærelset: Udluft dgl og skift sengetøj hver anden uge. Dyner, puder og betræk væskes ved 60 grader hver 3. måned. Støvsug en gang per uge.
-pelsdyr: Forær jeres husdyr bort, hvis I mistænker at denne kunne være årsagen til astma.

Motion er en vigtig del af Astmabehandlingen.

Den medicinske del af behandlingen afhænger af symptomhyppighed og -styrke.
Der er principielt 2 forskellige slags medicin:

1.FOREBYGGENDE
Den brune/orange: Spirocort, Pulmicort
Forhindrer irritation af de små luftveje og demed sammentrækning og slimdannelsen
Findes som inhalation eller tbl. Ingen bivirkninger

2.ANFALDSMEDICIN
Den blå: Bricanyl, Salbuvent, Ventoline
Udvider de sammentrukne luftveje i løbet af få minutter når man har astmaanfald.
Findes som inhalation, tbl. saft. Bivirkninger: Kortvarig muskelsitren

Begge del bliver fortrinsvis brugt som inhalation i specielle apparater. Hos de små børn
Grundprincippet af behandlingen består i at finde den mindste dosis af både den brune/orange og den blå medicin som forhindrer mest effektiv astmaanfaldene. Dette kan ske ved brug af enten kun den blå eller den brune medicin eller begge to i kombination. I perioder vil man have brug for mere medicin, i andre perioder vil man til gengæld være helt medicinfri.
Behandlingsmålet er symptomfrihed såvel om dagen som om natten og under anstrengelse.
 

V. Hvordan bliver man fulgt på lægehuset?

Efter at diagnosen er stillet ved en eller flere konsultationer i starten, vil dit/jeres barn regelmæssig blive fulgt på lægeklikken.
Der vil være 3 regelmæssige konsultationer om året og udover dette selvfølgelig ved akutte forværringer.
I slutningen af sommeren vil der være en konsultation for at drøfte den kommende "Astmasæson",for at justere medicinen hvis nødvendig og for at instruere i hvordan medicinen bruges.
I løbet af vinteren vil der så være en konsultation  "årsstatus", forløbskontrol samt yderligere medicinjustering hvis nødvendig.
Ved starten af foråret vil der være en yderligere konsultation for at "afslutte Astmasæsonen" og for at nedtrappe medicinen så meget som mulig. Målet er at være medicinfri sommeren over!