OBS OBS : fra d.1.4, er det, i en periode IKKE muligt, at booke online tider 

 

Vi holder lukket d. 9 og 10 Maj 

Ved akut behov lægehjælp ml. kl. 8-16 kontaktes Lægerne i Grejs tlf.: 75 85 30 70

Aften og weekend kontaktes Lægevagten tlf.: 70 11 07 07

 

 

 

Svangerskabsundersøgelse

 

Den lægelige kontrol af din/jeres graviditet består af 4 konsultationer i lægeklinikken samt en række jordemoder besøg. Såfremt der opstår problemer under graviditeten,vil der naturligvis bliver tale om flere konsultationer hos os, jordemoder i vejle med fødeafdeling i Kolding/Horsens.

Den første kontakt
Hvis du har forventning om,at du er gravid skal du/I i første omgang købe en graviditetstest i Matas eller på apoteket. Hvis denne er positiv, skal I kontakte lægehuset og aftale en tid til konsultation hos lægen eller sygeplejersken. Konsultationen skal helst ligge tidligt i graviditeten,det vil sige uge 6-7. Hvilken graviditetsuge,du er i,beregnes ud fra hvor mange hele uger,der er gået siden din sidste menstruations første dag.

Når du/I kommer til konsultationen,beregner vi på baggrund af datoen for den sidste menstruations første dag terminen for graviditeten. Det vil sige en dato for,hvornår fødslen cirka skal finde sted.

Formålet med den første konsultation er at konstatere graviditeten, tage blodprøver til screening for relevante sygdomme og give råd og vejledning om kost, motion, ryge og alkoholvaner under graviditeten. Hvis der er specielle forhold omkring dit arbejde,der skal tages hensyn til under graviditeten,vil dette også blive taget op i denne første konsultation.

I dag tilbyde nakkefold-scanning til alle gravide, der ønsker det. I løbet af den første konsultation bliver dette tilbud drøftet, og vi vil forsøge at vejlede jer omkring,hvad scanningen er,og hvad I skal overveje,inden I siger ja eller nej til scanning. I kan desuden inden denne konsultation eller den anden konsultation læse den information,der ligger på hjemmesiden www.nakkefold.dk 

Vi anbefaler, at alle gravide forsøger at holde sig aktive under graviditeten. Især i den sidste del af graviditeten kan led-skånende motionsformer som cykling og svømning anbefales. Generelt kan alle fortsætte med det aktivitetsniveau i sport og træning som de er vant til, men man bør dog ikke accelerere sit træningsniveau under graviditeten.

Vedrørende kost anbefales det, at alle gravide spiser en normal og varieret kost og tager tilskud af 400 mikrogram folinsyre dagligt under hele graviditeten. Hvis graviditeten er planlagt, anbefales det at starte med at tage tilskud af folinsyre allerede 4-6 uger, før du bliver gravid. Desuden anbefaler vi tilskud af 50-100 mg jern dagligt fra 20. graviditetsuge.

Gravide, der ryger, bør stoppe med at ryge under hele graviditeten, idet rygning øger risikoen for for tidlig fødsel og fosterdød og kan mindske fødselsvægten.

Under graviditeten skal den gravide ikke indtage mere alkohol end maksimalt én genstand på en dag, og ikke hver dag. 
 

Den 1. graviditetsundersøgelse(svangre)
Den anden konsultation ligger i uge 8-9 . Ved denne konsultation udfyldes den såkaldte ”svangre-journal”, som er det dokument, der sendes til fødeafdelingen i amtet samt ”vandre-journalen” som er det dokument du/I skal medbringe til alle kontroller hos jordemoder, læge eller fødeafdeling. Til denne konsultation skal du medbringe en urinprøve. 

Inden konsultationen skal du/I have overvejet, om du/I vil tage imod tilbudet om nakkefold-scanning. Hvis I vælger at sige ja til scanningen tages ved denne konsultation endnu en blodprøve, den såkaldte Double-test, der sammen med scanningen danner baggrund for beregning af risikoen for Downs syndrom/Mongolisme. 

Derudover foretager lægen en gynækologisk undersøgelse for at vurdere størrelsen af livmoderen, og om dette passer med terminsberegningen. Desuden måler vi dit blodtryk og vægt og undersøger den medbragte urinprøve for bakterier, protein, blod og sukker-indhold.
 

Den 2. Svangre undersøgelse
Denne konsultation ligger i uge 24-26 og foregår hos lægen. Også til denne konsultation skal du medbringe en urinprøve. Ud over at høre hvordan du/I selv synesdet går med graviditeten, er formålet med konsultationen at undersøge den gravides blodtryk og vægtøgning samt størrelsen af livmoderen, der vurderes ved at måle afstanden mellem skambenet og toppen af livmoderen.Desuden undersøges urinprøven og den gravides blodprocent måles ved en lille blodprøve i fingeren. 

Til sidst i undersøgelsen lytter vi til barnets hjertelyd med et såkaldt Doptone-apparat, hvor du/I også selv kan høre barnets hjertelyd.
 

Den 3. Svangre undersøgelse
Denne konsultation ligge i uge 34-35, det vil sige kort før fødslen. Konsultationen foregår hos lægen, og du skal igen medbringe en urinprøve til konsultationen. Det primære formål med konsultationen er at forberede dig/jer på den forestående fødsel og besvare eventuelle spørgsmål, som du/I måtte have. 

Desuden vurderes fuldstændig som ved den tredje konsultation vægtøgning, blodtryk, livmoderstørrelse, barnets hjertelyd og urinen undersøges for bakterier, blod, protein og sukker.

For kvinder med Rhesus negativ blodtype skal der tages en blodprøve.